Om os
Fra skeptisk joke til grøn succes
“Hvis du kan sælge bare én af de maskiner, giver jeg en middag.” Sådan lød kommentaren, da Mogens Eskildsen i 2012 stod på en italiensk fabrik og så sin første papmakulator. I dag er papmakulatoren et af Diaflex’ bedst sælgende produkter – og middagen er for længst spist.
Fra værktøjsgrossist til grøn innovatør
Diaflex har siden 1994 leveret professionelle løsninger til danske virksomheder. Med papmakulatoren tog vi springet fra klassisk værktøjsgrossist til frontløber i den grønne omstilling. Vi hjælper i dag virksomheder over hele landet med at gøre affald til en ressource – direkte fra vores base i Ikast.
EN DEL AF NOGET STØRRE
Hver maskine betyder mindre plast, lavere omkostninger og en stærkere miljøprofil. Når I vælger en papmakulator, bliver I en del af et voksende fællesskab af virksomheder, der tager ansvar og samtidig styrker bundlinjen.
Simpelt – men med stor effekt
Maskinen gør det komplekse enkelt: Den forvandler papkasser til fleksibelt pakkefyld. Det er godt for miljøet, sund fornuft for økonomien – og et synligt signal til både kunder og medarbejdere.
Vores første side